Sektion: Diverse > Avisartikler > BT Skrev Dengang

 

BT Skrev Dengang

BT den 27 april 1967

Der ventes protester, men ikke besvær, når Nordisk film rejser til Grækenland.

Bo Christensen, Nordisk Film produktionsleder, er vendt hjem fra 6.000 km. Bilrejse, 8.000 km. Flyrejse, 1.000 km. Togrejse og 400 km. Sørejse, de fleste kilometer tilbagelagt på Balkan.

Formålet, at finde det rette sted til de forestående optagelser af lystspillet ” Martha”

Nordisk film endte med at chartre det gamle (1927) danskbyggede fragtskib ”Margarita” oprindeligt ”Aslaug” , til titelrollen.

Skibet skal under optagelserne ankre op ud for Vouligmeni, 25 kilometer uden for Athen i en bugt, hvor filmholdet indlogeres på hotel Negreso.

Historien, der er skrevet af Erik Balling ( som også skal instruere ) Henning Bahs og Preben Kaas, handler om et gammelt skib, hvis besætning får lov til at hygge sig i middelhavet i en årrække, ved at pynte lidt på regnskaberne, så fartøjet i rederiets papirer ser ud til at give overskud.

En dag kommer rederen, dog på inspektion, ledsaget af sin datter. Og så videre.

Søfolkene bliver Morten Grundwald, Henrik Wiehe, Preben Kaas, Ove Sprogø, Paul Hagen, Poul Bundgaard, Poul Richhard, Karl Stegger, Skibsrederen spilles af Helge Kjærulff-Schmidt, medens den kvindelige hovedrolle, endnu ikke er besat.

Jørgen Skov skal fotografere, og produktionen kommer til at koste halvanden million kroner.

Bo Christensen er allerede blevet advaret om, at der vil blive protester over, at et dansk filmhold, skal arbejde i et land under militærdiktatur.

Der er pudsigt nok aldrig vrøvl af den art, når det drejer sig om samarbejde med kommunistiske diktaturlande, siger han, og hvad angår det rent praktiske venter vi ikke besvær i Grækenland, hvor vi har etableret forbindelse med internationalt kendte lokale produktionsfolk.

Optagelserne skal finde sted til juni.

Bo Christensen tager til Grækenland igen om et par uger. Han debuterede i filmarbejde for femten år siden i middelhavsområdet i det han spillede en dreng på eventyr i Arne Falk-Rønnes kortfilm ” Oplevelser på Monte Christo ”

KK.


BT den 2. juli 1967

Poul Richhardt og Preben Kaas rejse i går formiddags til Grækenland på "falske"  pas

De er genkendt, sagde pasbetjentene i Kastrup i går formiddags til skuespillerne Preben Kaas og Poul Richhardt, der så alligevel fik lov til at passere ud til Athen flyet, skønt billederne i deres pas viste dem som glatragede.

I virkeligheden er de begge p.t. udstyret med henholdsvis fuldskæg og moustache i anledning af de roller de skal spille for Erik Balling i den næste måneds tids optagelser af Nordisk Film Lystspillet " Martha"
Rapport fra Athen sent i eftermiddags godtgjorde, at også de græske pasfolk havde godtaget de to skuespilleres pas, selv om de sådan set var "falske"

Poul Bundgaard, der tog med samme maskine i samme ærende, var mere ængstelig for sin håndbagage.
Den bestod nemlig af tre eksemplarer af Playboy en hel måneds forbrug af store cigarer af en særlig dansk tilvirkning, han betragter som væsentligt for sit helbred og sit gode humør.

Poul Richhard ledsages af sin kone , skuespillerinden Charlotte Ernst, der ikke skal medvirke i filmen, samt deres døtre Caroline, Henriette og Frederikke plus barneplejersken Karen Margrethe Lauritzen.

Andre passagerer på samme fly til samme opgave : Gurli og Paul Hagen, Eva og Ove Sprogø, Hanne Borchsenius, Lene (Vasegaard ) og Henrik Wiehe, Birger Jensen, Karl Stegger og still-fotografen Jørgen Schütte.

Resten af det store filmhold forlod Danmark pr. privatbiler tidligere på ugen.

K..K .

 

Copyright Logen S/S Martha Helsingør