En Sømand stod ved Roret Vagt
og styred Nord Nordvest.
Han aned ikke Søens Brag
og ej den skarpe Blæst,
thi Landet som han styred mod,
lød Danmarks kære Navn,
at være langt fra Danmark,
havde været ham et Savn.

Nu har jeg været her ombord i 15 mdr., vi er på vej med jordnødder til Marseille og jeg har sagt min hyre op og vil afmønstre når vi når Frankrig.
En ungmand slutter sig til mig, vi pakker vores ting og er klar til at sige farvel når vi er kommet i havn og når skipper har været på konsulatet med vores søfartsbøger og fået os afmønstret. Da skipperen kommer tilbage og vi kan hente vores papirer, fortæller han at konsulen gerne vil tale med mig da han har en matroshyre på en af Torm´s skibe, hvis jeg vil, kan jeg komme ud med det samme. Jeg tager ind på konsulatet for nærmere samtale og får at vide, at skibet ligger i Port de Bove og hedder ”Aslaug”, derudover kan han ikke fortælle mere, hverken om størrelse eller hvad den ellers sejler med. Jeg havde drømt om en renlig frugtbåd med appelsiner og bananer o.lgn. og da der også var brug for en letmatros, ville min makker gøre mig følgeskab, så vi slog til – OK.
vi kunne skride igen hvis den ikke indfriede vores forventninger, de var i forvejen ikke ret store. Vi begav os tilbage ombord til den sidste middag med vores venner og pakkede de sidste ting og afventede en Taxi til en køretur på ca. 100 km. på konsulens regning forstås.

Efter køreturen på en times tid, holder vi på kajen foran en ”lille” gråmalet damper som lige havde losset sine jordnødder, åh nej ! ikke igen tænkte jeg.

Vi sad og sludrede lidt om tingene og blev så enige om at melde os ombord, vi kunne da altid hoppe af i den næste havn, eller den næste igen, hvis vi ikke syntes om forholdene eller farten. Vi blev venligt modtaget af skipperen, afleverede vores papirer og fik at vide at vi sejlede næste dag, til Spanien for at laste salt til Bologne.

Vi blev lidt beroliget over den oplysning, det var så ikke til Afrika efter flere jordnødder, puh ha.

Derfra til Antwerpen efter salpeter til Spanien, onde tunger fortalte at Franco skulle bruge det til fremstilling af krudt , nå ja, der var godt nok borgerkrig der og vi skulle til Bilbao med lasten.

På kajen var udskibet nogle tyske tanks og det vrimlede med tyske soldater.
Da vi havde udlosset sejlede vi til England efter kul til Alexandria i Egypten, derfra til Palæstina efter appelsiner til England.

Nu forestod en større rengøring af lastrummet som skulle være tør inden vi kunne laste dejlige store Jaffa appelsiner. Vi lå udenfor Gasa, hvor vi fik de første kasser fra pramme, afsluttede i Jaffa og TelAviv og sejlede så til England. Efter endnu en rejse af samme slags, holdt vi Jul omkring Sicilien på vej tilbage til England. Nytårsaften i Biscaybugten i storm og kulde, det var fra den ene yderlighed til den anden.

Vi lossede appelsinerne i London, og der var jeg så uheldig at få en fibersprængning i mit ene knæ som svulmede voldsomt op og jeg kunne ikke støtte på benet, havde voldsomme smerter. Jeg blev kørt på hospitalet, hvor man forbandt knæet med et stramt bind og sendte mig tilbage. Jeg lagde mig i køjen for at få lidt ro i benet, men havde jeg ikke haft smerter, så fik jeg det, hævelsen tiltog at jeg til sidst måtte løsne bindet, men sikken en nat. Fra London skulle vi til Antwerpen, hvor jeg igen kom til lægen. Han rystede på hovedet over den måde de havde behandlet mig på i London, og enden på det hele blev at han sagde til skipperen at det var for risikabelt at tage mig med ud til søs, jeg skulle være under lægetilsyn og have ro i lang tid. Altså måtte jeg afmønstres. Det var jeg meget ked af for jeg havde fået et godt forhold til skibet og befandt mig godt tilpas i de 7 mdr. jeg havde været der og ønskede jeg havde kunnet fortsætte lang tid endnu. Jeg affandt mig i skæbnens afgørelse og afmønstrede den 10. Januar 1938.

Mit sidste skib S/S ”Aslaug” lagde mange år senere kulisser/skrog til filmen S/S ”Martha” en dansk folkekomedie fra Nordisk Film A/S, som mange sikkert husker.